50 år med fjernvarme

Bestyrelsesformand Knud Erik Lynnerup har i anledning af Tommerup Bys Fjernvarmeforsynings 50 års jubilæum kigget nærmere på de gamle protokoller og sammensat nedenstående tilbageblik.

Den 14. februar 1964 konstituerede generalforsamlingen for Tommerup By's Fjernvarmeforsyning (TBF) sig med 29 medlemmer med det formål at etablere et fjernvarmeværk. Det oliefyrede værk blev efterfølgende opstillet på Stadionvænget 6, og den første afregningspris, der er registreret den 1. juni 1965, var på 1,65 kr. pr m3varmt vand leveret til husstanden. Appevej og Vinkelvej nævnes som nogle af de første tilslutninger.

Allerede i 1965 udstykkede den daværende Tommerup Kommune Grevegårdens jord (Nyvej). Prisen for denne udstykning lå omkring 100.000 kr. inklusiv stikledninger til ca. 14 grunde.  En tilslutning dengang blev beregnet til 1.800 kr. plus stikledningsomkostninger. Det kan nævnes, at denne tilslutning i dag koster 10.000 kr. plus stikledningsomkostninger på 1.000 kr. pr. meter stik, og altså dermed er noget billigere i dag end dengang, når man ser på prisudviklingen siden 1965.

I 1966 kobles Skolevej på Fjernvarmenettet, og det blev derfor nødvendigt at etablere en større 100m2 kedel med trykluft til en pris på ca. 150.000 kr. Senere samme år tilkobles Møller Eriksens Vej.

Der etableres kalorieafregning på værksteder, lagre og lignende.

I 1968 tilkobles virksomheden Dampa, med hvem der blev forhandlet en særlig afregningspris pga. deres store forbrug.

I 1971 udstykkes Nyholm gårdens jord (Nyholmsvej).

I 1973 etableres en ringforbindelse imellem Skolevej og Bystævneve,j og LAB udstykningen meldes færdig.

Med den første energikrise i 1973 kom der 25% nedsættelser af olieleverancer og meget kraftige prisstigninger på 275% fra 1,90 kr./m3 til 5,00 kr./m3, som allerede året efter steg yderligere med 20% til 6,00 kr/m3.

I 1974 blev det nødvendigt at renovere hovedledningen fra centralen til Møllebakken.

Efter energiprisernes himmelflugt opstod der behov for at se på besparelser i energiforbruget, og ny teknologi med præisolerede fjernvarmerør blev taget i brug. Tidligere havde man traditionelt nedlagt såkaldt sorte jernrør i en ekspanderende letbeton som isolering, men denne type viste sig nu at være for ringe set ud fra et varmetabssynspunkt. Men det var ikke uden omkostninger, at ny teknologi blev taget i brug. I 1975 nævnes en prisforskel på sorte jernrør og præisolerede rør til at være henholdsvis 60 kr./m og 200 kr./m. Men med forventede yderligere prisstigninger på olie besluttede bestyrelsen dog at anvende denne nye teknologi. Flere af disse præisolerede rør, der blev nedlagt fra 1975 og fremad, ligger stadigvæk i jorden, og må siges at have været en fremsynet investering trods den store prisforskel ved etablering.

I 1977 er varmeprisen 6,25 kr./m3, og solvarme diskuteres som en mulighed for at spare på energien. Teknologien på solvarme var på daværende tidspunkt ikke så god, og det blev derfor ikke igangsat.

I 1977 udstykkes Vestervangen med  60-80 mulige nye kunder. Her blev kommende grundejere efter aftale med den daværende Tommerup Kommune tvunget til tilslutning på fjernvarmenettet via en tinglysning på grunden. Årsagen til denne tvang var, at det ellers ikke kunne betale sig at etablere fjernvarmenettet i området, hvis den endelige tilslutning af forbrugere viste sig at være for ringe. Denne betragtning er til stadighed en af TBF's og andre fjernvarmeværkers overvejelser ved nye udstykninger, idet etableringsomkostningerne jo skal dækkes af de kommende nye forbrugere uden at hæve prisen for eksisterende forbrugere.

I 1977 foreslås et samarbejde med Tommerup St. Varmeforsyning (TSV), men på grund af forskellige synspunkter kommer dette samarbejde aldrig rigtigt i gang. Som bekendt har TBF siden 2009 haft et formaliseret samarbejde med TSV.

I 1978 er varmeprisen steget til 7,05 kr./m3, men den anden energikrise i 1979 sætter igen priserne på himmelflugt til 11,90 kr./m3.

I 1979 opsættes de første gennemstrømningsvekslere, dog uden at være godkendt af bestyrelsen. Dette lovliggøres efterfølgende med en klausul om, at der ikke kan forventes at være tryk nok i enkelte tilfælde, og at dette ikke kunne anses for en fejl fra varmeværket. Der er senere opsat en del af denne type uden større problemer for forbrugeren.

Energikrisen vanskeliggør en korrekt prisudregning på den leverede varme, hvorfor a conto beløb ændres løbende i denne tid. I varmeåret 1980/1981 nævnes prisen til 18,60 kr./m3, og året efter til 24,65 kr./m3. Disse voldsomme prisstigninger sammen med andre prisstigninger i samfundet gjorde, at det blev nødvendigt at lukke for varmetilførsel til mange forbrugere, der ikke betalte deres regninger. Forbrugere flyttede i nattens mulm og mørke, og opkrævninger af skyldige beløb blev vanskeliggjort i denne periode.

Denne anden krise gjorde det nødvendigt igen at se på nye muligheder inden for varmeforsyningen, og en tilslutning til Fynsværket blev derfor diskuteret, men dog uden at blive til noget. Kulfyring frem for olie blev diskuteret med kommunen, men også dette viste sig ikke at være en mulighed.

I 1982 diskuteredes et samarbejde med TSV igen, og denne gang med henblik på en transmissionsledning, dog uden at blive til yderligere. Som bekendt blev denne ledning etableret i 2010.

I 1982 blev halm som brændsel taget op til diskussion i bestyrelsen, og disse diskussioner mundede den 1. februar 1986 ud i en indvielse af et halmfyret varmeværk. Nu kunne man se bort fra de evindelige olieprisstigninger! Halm som brændsel i fjernvarmeforsyning var på daværende tidspunkt lidt af et pionerarbejde, og dette har da også igennem årene 1986-2003 skabt mange debatter i bestyrelsen .

På baggrund af meget varierende temperaturer på det varme vand diskuterede forbrugerne ultimo 80'erne afregningen af deres varmeforbrug. I 1989 etableres derfor kalorieafregning fremadrettet, og alle målere udskiftes derfor til denne type. Denne ændring medførte en mere retfærdig fordeling af omkostningerne på de enkelte forbrugere.

I 1989 blev en omfattende renoveringsplan til en pris på 6,1 mio. kr. sat i værk og ved udgangen af 1990 var alt ledningsnet i sorte rør og letbeton udskiftet til nye præisolerede rør.  Ældre præisolerede rør blev også udskiftet, idet de tidligste var af en ringe kvalitet. Denne renovering skabte et varmeoverskud, der kunne bruges til forsyning af nye forbrugere, og som dermed også medførte en reduktion i priser for den enkelte forbruger, da flere delte investeringen.

I 1997 blev der installeret en røggaskøler, som øgede effekten fra 2,6 MWh til 3,0 MWh.

Indtægter og udgifter skal jo være dækkende, så staten indførte i 1998 en ny svovlafgift på halm, som var ved at vinde indpas i fjernvarmeforsyninger landet over. Afgiften startede med 4 kr./t halm og forventedes at stige til omkring 20 kr./t halm

I 1999 renoveres halmværkets indfyringssystem for ca. en ½ mio. kr., og alle målere hos forbrugerne er udskiftet til en ny type med ultralydsmåling, som skulle være mere holdbar. Prisen for dette var ca. 1 mio. kr.

I 2002 fremlagde bestyrelsen en plan for en udskiftning af halmfyret med et flisfyr, og det blev besluttet at give bestyrelsen bemyndigelse til optagelse af nødvendige lån dertil. Idriftsættelse af flisfyret skete ultimo 2003, hvor der ligeledes var åbent hus. VerningeSkovservice blev valgt som flisleverandør ud af tre mulige.

Et nødstrømsanlæg indkøbes i 2005 primært på grund af kedlen, som derved kan skånes ved et strømudfald, men også som en forsyningssikkerhed for forbrugeren.

I 2006 optages lån på 5 mio. kr. til renovering af Nyvej, som færdiggøres i 2007.

I 2007 påbegyndes etablering af radiosendere i alle målere, som derved kan fjernaflæses af værkets personale.

I 2009 godkendes projektet med transmissionsledning imellem TBF og TSV til en pris på 6 mio.kr/varmeværk. Den første varme leveres via transmissionsledningen i februar 2010, og har siden været årsag til en besparelse på 5-600.000 kr./år for både TBF og TSV. Med andre ord kan man sige, at hver enkel forbruger i TBF siden har sparet ca. 1000 kr./år i abonnementsafgift alene på grund af denne investering. Derudover er der også en forsyningssikkerhed indbygget, idet begge værker kan levere varme til hinanden. Fra og med etableringen af den fælles transmissionsledning diskuteres og planlægges en fremtidig sammenlægning af de to varmeværker TBF og TSV til et nyt selskab Tommerup FjernvarmeDet har medført nødvendigheden af at etablere et midlertidigt selskab Tommerup Fjernvarme I/S (TFI), ejet ligeligt af hver af de to værker. Bestyrelsen i TFI planlægger løbende for sammenlægninge,n som forventes at kunne ske indenfor et par år.

I 2011skiftes flisleverandør. Med HedeDanmark som ny leverandør ønskede bestyrelsen at sikre en bedre fliskvalitet og prisudvikling.

Solvarmepaneler diskuteres som en mulig supplerende varmeforsyningsmulighed af TFI.

Driftleder Per Krogkær havde 25 års jubilæum, som markeres med åbent hus den 13. oktober 2011.

I 2012 nedlægges den hidtidige gasforsynede nødforsyning i TBF til fordel for en fællesejet (TBF og TSV) ny og større kedel, der kan virke som nødforsyning for begge værker. Den nye kedel er midlertidigt fysisk placeret på Stadionvænget. Men det påregnes, at den flytter til en placering sammen med det nye fælles værk, som påregnes opført omkring 2018 i tilknytning til det nye solvarmeanlæg.

I varmeåret 2012/2013 nedsættes prisen ekstraordinært med  2,5 mio. kr., som ifølge myndighederne ikke måtte bevares i selskabet. Dette medførte en næsten udligning af abonnementsafgiften og kraftig nedsættelse af både m2 –afgiften, beregnet ud fra BBR, og MWh-prisen, i alt en besparelse på 2-4.000 kr. pr. forbruger dette år. Trods en gennemgribende forklaring på årsagen til den midlertidige prisreduktion, kom der en del spørgsmål det efterfølgende varmeår, da priserne blev udmeldt. Alle disse spørgsmål blev behandlet, og forbrugerne udviste herefter generelt forståelse for situationen.

I 2012 besluttede bestyrelsen af se på forbrugsmønsteret og her specielt på afkølingen af det varme vand. Det viste sig, at mere end 200 forbrugere havde en afkøling, der var så dårlig, at de ville falde ind under en planlagt motivationsafgift, og at det derfor var nødvendigt at foretage et forebyggende besøg hos disse forbrugere. Med dette besøg håbede bestyrelsen at skabe forståelse for nødvendigheden af en ændret adfærd, og det har vist sig, at langt de fleste forbrugere med få midler kunne ændre deres afkøling . Den nævnte motivationsafgift er indført med virkning fra varmeåret 2013/2014. Årsagen til motivationsafgiften er at nedbringe varmetabet i jorden til gavn for alle forbrugere.

I 2013 havde bestyrelsesmedlemmerne Knud Erik Lynnerup og Klaus Nygaard 25 års jubilæum, hvilket markeres under 50 års jubilæet.

I 2014 er der indgået et samarbejde med Assens kommune og en rådgivende ingeniør angående udarbejdelse af lokalplaner for et solvarmeanlæg placeret nord for Tommerup by på matrikel 19bi. Det forventes, at dette anlæg vil kunne ibrugtages ultimo 2015. Dette anlæg forventes at være medvirkende til en stabilisering af varmepriserne fremover, ud over at være en stor gevinst for naturen på grund af den mindre CO2udledning

Antallet af forbrugere har gennem årene været stigende fra de 29 i 1964 til 576 i 2014, og ved en sammenlægning med TBF forventes det, at TFI kan starte ved ca. 1100 forbrugere. I parentesen kan ses enkelte tal for mellemliggende år, (1985/262, 1986/281, 1987/299, 1988/335, 1989/377, 1990/411, 1991/416, 1993/418, 1994/435, 1995/435, 1996/426, 1997/455, 1998/461, 2007/556).

Produktionen er i dag på ca. 22.500 MWh/år, hvoraf de 8-9.000 sælges til TFI, som videresælger til TSV.